Uddrag fra e-bogen

Barnets stemme: "Kære dig. Når mine søskende kommer tæt på, føles det nogle gange, som om min krop bliver for lille. Jeg kan ikke altid holde styr på mine følelser, og så kommer deres lyde, hænder og energi oveni. Så skubber eller råber jeg – ikke fordi jeg ikke elsker dem, men fordi min krop prøver at passe på sig selv."

Perspektiv: Søskenderelationer er sensorisk krævende. Det sensitive barn har ofte brug for en større personlig sfære for at føle sig tryg. Når en søskende træder uforudsigeligt ind i denne zone, tolker nervesystemet det som et direkte overgreb på sanserne. Barnets voldsomme reaktion er en "nødbremse", der skal genstarte den nødvendige afstand.

Et kærligt råd til hverdagen:

Lær søskende at spørge: "Må jeg være med her?", før de rører barnet eller deres ting.

Brug et tæppe på gulvet eller et bestemt hjørne af sofaen som barnets "helle", hvor ingen må forstyrre uden lov.

Barnets stemme: "Kære dig. Når jeg åbner min madpakke, kan maden føles større end min sult. Nogle ting er bløde på en mærkelig måde, mens andre knaser alt for højt. Min mund bliver lille, og min mave bliver urolig. Jeg vil gerne spise, men konsistensen fylder hele min krop. Så siger jeg måske: 'Ad!' – ikke for at være kræsen, men fordi min mund mærker alting alt for stærkt."

Perspektiv: Når dit barn skubber maden væk, ser du ikke dårlige manerer eller kræsenhed. Du ser en instinktiv selvbeskyttelse. For et sensitivt barn kan en bestemt konsistens eller temperatur føles direkte farlig eller ubehagelig i munden. Det er en sensorisk afvisning, hvor nervesystemet bliver overstimuleret på et splitsekund. Når du siger: "Jeg ved, det er svært," hjælper du barnets krop med at finde ro, så det bliver muligt at trække vejret og måske prøve igen i sit eget tempo.

Et kærligt råd til hverdagen:

Undgå at blande konsistenser (f.eks. blødt brød med våde grøntsager) og brug gerne madkasser med rumdelere.

Tilbyd få og genkendelige madvarer, som barnet har gode erfaringer med, så mundens sanser kan finde ro.

Barnets stemme: "Kære dig. Når du spørger, hvordan min dag har været, føles det som om, jeg skal åbne en stor kasse, jeg ikke kan overskue. Hele dagen ligger hulter til bulter indeni mig. Jeg kan ikke sortere det, mens du kigger på mig, så jeg siger 'Ved ikke' eller bliver sur. Ikke fordi jeg ikke vil fortælle dig noget, men fordi min krop stadig er fyldt."

Perspektiv: Sensitive børn lagrer information meget detaljeret, og at svare på åbne spørgsmål kræver en enorm kognitiv sortering. Når barnet er træt, svigter de eksekutive funktioner, og spørgsmålet føles som et uoverskueligt krav. "Ved ikke" er ikke modvilje, men en beskyttelse mod overbelastning af et arbejdshukommelse, der allerede er mættet.

Et kærligt råd til hverdagen:

Giv ro:
Vent med spørgsmålene, til barnet har haft ro i kroppen og fundet sin base efter hjemkomsten.

Stil små, lukkede spørgsmål i stedet for åbne (f.eks. "Hvem legede du med?") fremfor "Hvordan har din dag været?".